Ofte stillede spørgsmål

Med hvilken trykmetode kan PCL etiketterne trykkes?

Avery PCL3-etiketter er udviklet specielt til digitaltryk og kan anvendes med alle standard toner-/laserenheder og HP Indigo blækprintere. Den særlige Digital Print-coatning sikrer en fremragende trykgengivelse og optimal farvehæftning.

PCL3-etiketterne kan også anvendes til offsettryk. Det giver for eksempel mulighed for at lave et fortryk med offsettryk og individuelt print på en digital trykmaskine.

Hvad betyder SRA3?

SRA3 er størrelsen på arket og som er en smule større end en almindelig A3 (320x450mm).

Skabeloner til de forstansede ark kan rekvireres under produkterne, eller via vores kundeservice.

Hvilken arkstørrelse har PCL3-etiketterne?

Alle typer PCL3-klæbepapir og klæbefolie leveres i arksstørrelse 32x45 cm (SRA3 størrelse), da den arkstørrelse generelt kan anvendes på alle toner- og laserenheder og HP Indigo, og det er den største arkstørrelse, de fleste toner- og laserenheder kan arbejde med.

Hvilke trykindstillinger skal anvendes til etikettryk?

Tryk vejledning

Spred altid arkene ud inden trykning for at sikre at arkene ikke klistrer sammen. Pas på ikke at bøje arkene for meget, da det kan få etiketterne til at løsne og løfte sig.
Kassér ark der er blevet bøjet for meget.

Polyester kræver luft mellem arkene for at modvirke statisk elektricitet. For de bedste resultater kan det være nødvendigt, at lægge arkene enkeltvist i arkføderen.

Hvert etiketark må kun køre én gang gennem trykmaskinen

Vælg den korrekte trykindstilling:
Generelt for selvklæbende ark skal du vælge "kraftigt materiale", "meget kraftigt materiale" eller "etiketter" i trykindstillingerne. Vælg den fremføringsbakke (hvis det er muligt), hvor arkene bliver ført så lige som muligt igennem maskinen. For nogle folier kan manuel indføring være gavnligt.
For mere specifikke indstillinger, rådfør dig med trykmaskinens manual.

Produkterne fra Avery Nordic PCL3 serien er velegnet til alle almindelige digitale trykmaskiner med tør-toner og HP Indigo-teknologi. For information om certificeringer eller anbefalinger henvises til det enkelte produkts datablad eller emballagen.
Øvrige retningslinjer

Skær ikke mere end 100 ark ad gangen. Sørg for, at klingen er ren og skarp. Holderen skal desuden være fri for limrester. Desuden bør arkene altid spredes ud efter beskæring hvis der efterfølgende skal trykkes på dem.

Hvad skal man tage højde for ved tryk af forstansede etiketter?

Ved tryk på forstanset PCL3-etiketark og etiketfolie er det vigtigt at vælge den korrekte indføringskant. Indføringskanten er markeret på forsiden eller overmaterialet med en præget pil. Ved digitaltryk anvendes indføring på langs og ved offsettryk indføring på tværs. På vores maskinbestrøgne High Quality-papiretiketter er indføringskanten også markeret på bagsiden.

Det er let og enkelt at trykke PCL3-etiketter med vores stanseskabeloner, der kan rekvireres gratis ved at kontakte vores kundeservice.

Kan PCL3-etiketterne bestryges med lak efter tryk?

Alle PCL3-etiketter er generelt egnede til efterfølgende påføring af lak. Ved folieetiketter anbefaler vi at lave en test før produktion.

Bemærk, at lakering af forstansede etiketter i nogle tilfælde kan bevirke, at de enkelte etiketter kan være vanskelige at løsne fra arket.

Kan PCL3-etiketterne lamineres efter tryk?

Alle PCL3-etiketter er generelt egnede til efterfølgende laminering. Ved folieetiketter anbefaler vi at lave en test før produktion.

Bemærk, at laminering af forstansede etiketter ikke anbefales, da de enkelte etiketter ikke længere kan løsnes fra arket.

Er PCL3-etiketterne egnede til varmfolieprægning?

Alle PCL3-etiketter er generelt egnede til varmfolieprægning, da alle materialer kan tåle at blive udsat for høje temperaturer i kort tid.

Fås PCL3-etiketterne også i 32x46 mm format til HP Indigo?

Alle PCL3-etiketter fås i formatet 32 x 45 cm. Formatet kan uden problemer anvendes på HP Indigo, og PCL3-etiketterne er officielt certificerede til HP Indigo. De er mærket med det officielle HP Indigo-logo, der kun må anvendes efter godkendt certificering.

Til hvilke HP Indigo-modeller er PCL3-etiketterne certificeret?

Alle PCL3-produkter er testet på HP Indigo 7600, og er dermed officielt certificeret til følgende modeller:
HP Indigo 7600, 7500, 5600 multi-shot, 5500 og 5000.

Desuden er PCL3-etiketterne også egnede til anvendelse på 3000-serien:
HP Indigo 3000, 3500 og 3550.

Er PCL3-etiketterne også certificeret til HP Indigo 10000?

Nej, HP Indigo 10000 er i øjeblikket ikke frigivet til selvklæbende materialer (først testes standard papirtyper og derefter specialpapir som f.eks. etiketter).

Hvad skal man tage højde for ved udskæring af PCL3-etiketark?

Generelt anbefaler vi ikke, at man udskærer mere end 100 etiketark ad gangen. Klingen skal altid være skarp og ren. Derudover skal holderne være fri for limrester. Efter udskæring skal arkene bredes ud.

Når de forstansede SRA3-etiketark skal opdeles til A4-ark, har vi lettet arbejdet ved at forsyne dem med skæremærker.

Er PCL3-etiketterne egnede til udendørs brug?

PCL3-folieetiketterne er egnede til udendørs brug. Temperaturangivelserne for de respektive materialer skal overholdes. De er angivet på produktsiderne og de tilhørende datablade. Vi anbefaler generelt ikke papiretiketter til udendørs brug.

Toner er som hovedregel vandfast og dermed også egnet til brug udendørs. Hvis etiketterne skal anvendes udendørs i længere tid, er det en god ide at spørge toner- eller printerproducenten, om den pågældende toner er lysægte og dermed ikke bleger i sollys.

Er PCL3-etiketterne egnede til mærkning af farlige stoffer?

X-treme PE-folieetiketterne PCL3-TE er godkendt til mærkning af farlige stoffer og er BS5609 Part2-certificerede (etikettens og klæbestoffets holdbarhed).

Hvor kan jeg rekvirere prøver af og få mere information om PCL3 etiketterne?

Kontakt vores kundeservice for prøver, information og forhandlere:

[email protected]
+45 70 10 18 00