Det er nemt at lave og printe dine egne bordkort til bryllup, konfirmation, fødselsdag eller andre fester. Med Averys printbare bordkort og gratis Avery Design & Print kan du vælge en færdig skabelon eller lave dit eget design, tilføje gæsternes navne og printe kortene på din egen printer.
Her guider vi dig fra valg af bordkort og design til færdigt print.
Sådan laver du selv bordkort
1. Vælg dine bordkort
Vælg først den type bordkort, der passer til din borddækning. Averys klassiske bordkort C32253-25 måler 110 × 40 mm, når de er foldet, og kan printes på begge sider. Kortene er fremstillet i mat hvid karton.
2. Vælg en gratis skabelon
Åbn Avery Design & Print og vælg produktets softwarekode C32253. Du kan vælge mellem færdige designs eller starte med et blankt design.
3. Tilføj gæsternes navne
Indtast navnene direkte, eller brug dataimport/brevfletning, hvis du skal lave mange forskellige bordkort.
4. Tilpas designet
Tilpas skrifttype, farver, billeder og grafik, så bordkortene passer til festen. Til et bryllup kan du eksempelvis bruge samme farver og grafiske stil som invitationer og menukort.
5. Print bordkortene
C32253-25 kan printes med inkjet-, farvelaser- og sort/hvid laserprintere. Lav gerne et testprint først, før du printer alle kortene.
6. Fold og placer bordkortene
Kortene er falsede på midten og har mikroperforering, så de er nemme at frigøre fra arket og folde.
Hvilke bordkort skal du vælge?
Det bedste bordkort afhænger både af anledningen og af, hvordan kortet skal placeres på bordet. Klassiske foldede bordkort står af sig selv og gør gæstens navn let at se fra flere vinkler. De kan placeres ved tallerkenen eller bruges som navneskilte ved møder og arrangementer.
Alternativ til klassiske bordkort
Ønsker du et mindre og mere diskret bordkort, kan et visitkortformat være et alternativ. Det kan eksempelvis placeres på tallerkenen, servietten eller ved glasset.
Tænk også over designet. Til bryllup og konfirmation kan farver, skrifttyper og grafik på bordkortene med fordel passe sammen med invitationer, menukort og den øvrige bordpynt.
Bordkort til bryllup, konfirmation og fest
Bordkort til bryllup
Bordkort gør det nemt for gæsterne at finde deres plads og kan samtidig være en flot del af borddækningen til brylluppet. Lav bordkortene i samme stil som invitationer, menukort og øvrig pynt ved at bruge de samme farver, skrifttyper eller grafiske elementer. Skriv gæstens navn på forsiden, og udnyt eventuelt bagsiden til en personlig hilsen, menu eller anden information til gæsterne.
Bordkort til konfirmation
Lav personlige bordkort til konfirmationen, der passer til konfirmandens stil og festens tema. Tilpas bordkortene med gæsternes navne og vælg farver, skrifttyper og grafik, der matcher invitationer og bordpynt. Du kan også tilføje konfirmandens navn og datoen for konfirmationen, så bordkortene bliver en del af festens samlede udtryk.
Bordkort til fødselsdag og fest
Til fødselsdage og andre fester kan bordkortene være både praktiske og dekorative. Vælg et design, der passer til festens tema, eller lav dit eget med farver, billeder og grafik. Bordkortene kan bruges til alt fra runde fødselsdage og jubilæer til barnedåb og større familiefester, hvor en bordplan gør det lettere at placere gæsterne.
Bordkort og navneskilte til møder
Bordkort kan også bruges som navneskilte ved møder, konferencer, kurser og andre professionelle arrangementer. Et tydeligt navn gør det lettere for deltagerne at se, hvem de sidder sammen med. Tilføj eksempelvis navn, virksomhed, afdeling eller stillingsbetegnelse, så bordkortet giver deltagerne relevant information under mødet.
Sådan laver du mange bordkort med forskellige navne
Skal du lave bordkort til mange gæster, behøver du ikke skrive hvert navn ind manuelt. I Avery Design & Print kan du importere en liste med gæsternes navne og automatisk indsætte forskellige navne på bordkortene ved hjælp af brevfletning.
Start med at vælge dit Avery-produkt og den skabelon, du vil bruge. Tilpas derefter designet med de ønskede farver, skrifttyper og grafik. Når designet er klar, kan du importere dine gæstedata og placere navnene i designet, så hvert bordkort får sit eget navn.
Det er især praktisk, hvis du skal lave mange bordkort til eksempelvis et bryllup, en konfirmation, en større fest eller et professionelt arrangement. Når alle navne er på plads, kan du kontrollere designet og printe bordkortene på din egen printer.
Sådan printer du bordkort
Når dit design og gæsternes navne er klar, kan du printe bordkortene på din egen printer. Vælg det korrekte Avery-produkt i Avery Design & Print, så designet automatisk bliver placeret korrekt på arket.
Lav gerne et testprint på almindeligt papir først. Læg testarket oven på arket med bordkort for at kontrollere, at tekst og grafik er placeret korrekt, inden du printer alle dine bordkort.
Vores printbare bordkort C32253-25 kan bruges i både inkjet- og laserprintere. Følg printerens anvisninger for kraftigere papir/karton, og læg arkene i printeren som anvist. Når bordkortene er printet, kan de frigøres fra arket og foldes langs den markerede fals.
Brug begge sider af bordkortet
Et bordkort behøver ikke kun vise gæstens navn. Med bordkort, der kan printes på begge sider, kan du bruge bagsiden til at give gæsterne ekstra information eller sætte et personligt præg på borddækningen.
Du kan for eksempel bruge den ene side til gæstens navn og den anden side til en personlig hilsen, menuen, et bordnummer eller praktisk information om festen. Til bryllupper og andre særlige begivenheder kan du også tilføje brudeparrets navne, datoen eller en kort tak til gæsterne.
I Avery Design & Print kan du tilpasse designet, så begge sider passer til resten af borddækningen.
Gratis skabeloner til bordkort
Tilret bordkortene med din egen tekst og print på din egen printer
Printbare bordkort
Print dit bordkort på din egen printer
Ofte stillede spørgsmål om bordkort
Vælg først et bordkort, der passer til arrangementet. I Avery Design & Print kan du vælge en skabelon, tilføje gæsternes navne og tilpasse farver, skrifttyper og grafik. Herefter kan bordkortene printes på en kompatibel printer.
Avery C32253-25 er kompatible med standard inkjet-, farvelaser- og sort/hvid laserprintere samt kopimaskiner.
Ja. C32253-25 kan printes på begge sider, så du eksempelvis kan have gæstens navn på forsiden og menu, program eller en besked på bagsiden.
C32253-25 måler 110 × 40 mm og leveres med 100 kort fordelt på 25 ark.
Ja. Avery tilbyder gratis designs/skabeloner, som kan tilpasses med egen tekst og printes på egen printer.