Klargøring af trykfiler
Alt, du skal vide for at lave dine trykfiler korrekt
Her finder du en guide med krav og gode råd til, hvordan du opsætter dine trykfiler korrekt. Når du følger disse retningslinjer, sikrer du, at ting som filformat, opløsning, beskæring og farver er sat rigtigt op – så dine produkter bliver trykt i høj og professionel kvalitet.
Når din fil er klar, uploader du den direkte fra din computer, og vi sender den videre til vores trykmaskiner.
Uanset om du bestiller printede etiketter på ark, rulleetiketter, enkeltudskårne klistermærker, vinduesfolie eller gulvklistermærker så gælder de samme retningslinjer.
Generelle oplysninger
Krav til trykfiler – kort fortalt
- Filformat: PDF
- Maks. filstørrelse: 15 MB
- Farver: CMYK
- Skrifttyper: Indlejret eller konverteret til kurver
- Billeder:
- Standard: 300 dpi* (opløsning)
- Streggrafik: 1200 dpi*
- Storformat (A2+): 100 til 150 dpi*
- Tilføj IKKE: Skæremærker, pasmærker og kontrolstriber
*DPI (dots per inch) er et mål for opløsning – jo højere tal, desto skarpere billede.
Skrift- og linjestørrelser
Skriftstørrelse
Brug ikke tekst under 6 punkt (ca. 2,1 mm), hvis den skal være let at læse.
Sørg også for, at skrifttyper er indlejret i PDF’en (eller konverteret til kurver), så de vises korrekt.
Linjetykkelse
- Mørke linjer på lys baggrund: minimum 0,25 punkt (0,09 mm)
- Lyse linjer på mørk baggrund: minimum 0,5 punkt (0,18 mm)
Hvis du formindsker dit design, skal du være ekstra opmærksom på, at linjer ikke bliver for tynde.
Design og opsætning
For at opnå det bedste resultat anbefaler vi, at du bruger professionelle designprogrammer som:
- Adobe InDesign
- Adobe Illustrator
- CorelDRAW
Alternativt kan du bruge vores gratis onlineværktøj Avery Design & Print, hvor du nemt og hurtigt kan lave dit design – helt uden grafisk erfaring.
Filformat: PDF
Gem altid din fil som en højopløst PDF (Adobe PDF). Det sikrer den bedste trykkvalitet.
Hvidt farve i trykket
Når du vælger transparente eller farvede materialer, bruges hvid i trykket på to måder:
- Hvid som farve: Hvis du ønsker hvide elementer (fx tekst eller grafik), skal du selv vælge hvid i dit design. Vær opmærksom på, at også hvidt i billeder og baggrunde trykkes.
- Hvidt undertryk: Vi lægger automatisk et hvidt lag under farverne, så de fremstår klare og tydelige – især på transparente eller mørke materialer.
Både hvid som farve og hvidt undertryk anvendes automatisk og uden ekstra omkostninger, når du vælger et transparent eller farvet materiale og har hvid i dit design.
Beskæring og sikkerhedsafstand
Beskæring (bleed)
For at undgå hvide kanter skal dit design gå lidt ud over det færdige format. Det kaldes beskæring.
Tilføj altid 2 mm ekstra på alle sider
Eksempel:
Færdigt format: 50 × 30 mm
Format inkl. beskæring = 54 × 34 mm
Beskæringen bliver skåret væk efter tryk. Læs mere om beskæring her.
Skæretolerance
Når vi skærer dine etiketter, kan der være en lille variation på ±1-2 mm fra skærelinjen. Derfor er det vigtigt at have lidt “luft” mellem dit design og kanten.
Sikkerhedsafstand
Sikkerhedsafstanden (rød linje) til skærelinjen tilpasses automatisk efter produktets størrelse.
Tommelfingerregel: Hold altid tekst og vigtige elementer mindst 2-3 mm fra kanten, så de ikke risikerer at blive skåret af.
Den præcise afstand afhænger af etikettens størrelse:
- Under 10,2 mm: ingen krav
- 10,2 - 38,1 mm: 1,98 mm
- 38,1 - 63,5 mm: 2,1 mm
- 63,5 - 203,2 mm: 3,2 mm
- Over 203,2 mm: 6,4 mm
Ved specialformer (konturskåret): 3,2 mm
Farver og farvetilstand
Brug CMYK – ikke RGB
Din fil skal være i CMYK.
Hvad betyder det?
CMYK (Cyan, Magenta, Yellow, Key(black))
→ bruges til tryk og er branchestandarden for professionelt trykte materialer.
RGB (Red, Green, Blue)
→ bruges til skærme og er den universelle farvetilstand til lysbaserede teknologier.
Hvis du uploader en RGB-fil, konverteres den automatisk og uden advarsel til CMYK. Det kan ændre farverne, så de virker mere matte eller mindre klare.
Tip: Indstil dit designprogram til CMYK fra start, eller brug Avery Design & Print.
Specialfarver
Undlad at bruge specialfarver som Pantone, RAL og HKS i dit design.
Sort og grå
Brug altid ren sort (ikke en blanding af farver), når du laver sort eller grå tekst og grafik.
Disse tips og guides kunne måske interessere dig
Skab unikke etiketter med f.eks. QR-koder, serienumre og stregkoder – alt med variabel dataprint.
Fremhæv dine etiketter med spotlak, guld- eller sølvfolie – eller kombiner for et eksklusivt udtryk.
Få klare, dækkende farver på gennemsigtige og farvede etiketter.
Sådan undgår du hvide kanter i dit design.
Få 3 enkle trin til at undgå lufthuller og rynker – og opnå et flot resultat hver gang.
Find gratis arkivbilleder i høj kvalitet med Avery Design & Print.
Ofte stillede spørgsmål om oprettelse af trykfiler
Vi anbefaler PDF, da det er det bedste format til professionelt tryk af etiketter.
Du kan også uploade filer i følgende formater:
- JPEG
- PNG
- SVG
Vi anbefaler en opløsning på mindst 300 dpi (pixels pr. tomme ≈ 2,54 cm).
For linjer og grafiske elementer anbefaler vi gerne 600 dpi eller mere, så de fremstår skarpe i tryk.
Du skal bruge CMYK, da det er farvesystemet til tryk.
- CMYK (Cyan, Magenta, Yellow, Key(black)) bruges i printere
- RGB (Red, Green, Blue) bruges på skærme
Hvis din fil er i RGB, bliver den automatisk konverteret til CMYK ved upload. Det kan medføre mindre ændringer i farverne.
Til professionelle trykfiler anbefaler vi:
- Adobe Illustrator (særligt godt til specialformer og skærekonturer)
- Adobe InDesign (særligt godt til filer med meget tekst)
Alternativt kan du bruge:
- Canva
- Avery Design & Print
Her kan du arbejde med skabeloner eller lave dit design fra bunden.
Ja – hvis dit design går helt ud til kanten.
Beskæring er et ekstra område uden for det færdige format, som sikrer, at du undgår hvide kanter.
- Tilføj 2 mm hele vejen rundt
- Baggrunden skal gå helt ud til beskæringskanten
Denne del bliver skåret væk efter tryk.
Hvis du vælger transparente eller farvede materialer, skal din trykfil have en transparent baggrund de steder hvor du ønsker at etikettens materiale skal være synlig (farven på materialet).
Det er vigtigt, fordi hvid i dit design bliver trykt som hvid farve.
Det betyder:
- Har du en hvid baggrund, bliver den trykt – og etiketten bliver ikke gennemsigtig
- Kun områder uden farve (transparent) lader materialet skinne igennem
Derfor:
- Brug transparent baggrund, hvor du ønsker gennemsigtighed(på transparente etiketter), eller ønsker det farvede materiale på etiketten skal kunne ses
- Brug kun hvid, der hvor du faktisk vil have hvide elementer i dit design
Kort sagt:
Ingen farve = gennemsigtig/intet tryk
Hvid = bliver trykt i hvid
Læs mere om hvidt undertryk i vores guide.
Der kan forekomme små forskydninger mellem tryk og udskæring.
Derfor anbefaler vi, at du placerer vigtige elementer (tekst, logo osv.) inden for sikkerhedszonen.
Typisk: mindst 2 mm fra kanten
Nej – undlad skæremærker og andre hjælpelinjer.
Ved specialformer/konturskårede klistermærker med kant-til-kant tryk skal du i stedet oprette en skærekontur i dit design.
Det er ikke et krav, men vi anbefaler det. Det sikrer, at skrifttyper vises korrekt og undgår fejl i trykket.
Ja – så længe du har rettigheder til dem.
Vær opmærksom på læsbarhed, især ved:
- små tekststørrelser
- håndskrevne eller dekorative skrifttyper
- Minimum: 7 pt (ca. 1,2 mm)
- Anbefalet: 9 pt eller større
- Komfortabel læsning: 12 pt+
Print gerne dit design i 100% størrelse for at teste læsbarheden.
Ikke helt.
Farver på skærm (RGB) er lysbaserede og kan virke mere klare end trykfarver (CMYK).
For det bedste resultat:
- design i CMYK
- overvej en testbestilling ved nye designs
Ja – du kan altid downloade et digitalt prøvetryk og kontrollere dit design, inden du bestiller.
Her kan du tjekke:
- layout og placering
- tekst og stavning
- farver og detaljer
Vi anbefaler også, at du printer designet i 100% størrelse for at sikre, at alt er læsbart.
Ja, du kan bestille den mindste mængde som en test.
Bemærk:
- Ark og enkeltetiketter trykkes på SRA3-ark
- Rulleetiketter har en minimumsbestilling (typisk 250 stk.)
- Der kan være små forskelle mellem ark- og rulleproduktion
Har du spørgsmål til dine trykfiler?
Har du brug for hjælp til opsætning af din trykfil – fx farver, beskæring eller hvidt undertryk? Vores kundeservice står klar til at hjælpe dig videre.
Kontakt kundeservice
Få hjælp til design, bestilling og tekniske spørgsmål.
[email protected]
+45 70 10 18 00
Vi har åbent alle hverdage kl. 8.30–15.00.