Kundeportræt: Flower Memories by Gitte Bjarup
Mød Gitte og få hendes tips til brug af etiketter
Hvordan startede Flower Memories by Gitte Bjarup?
Jeg havde i flere år arbejdet sammen med en veninde, hvor vi bandt blomster til en privat virksomhed, når der var arrangementer af større og mindre karakter. En dag skulle jeg så selv begynde at levere blomster til bryllupslokationer og ja, så opstod Flower Memories by Gitte Bjarup.
Jeg elsker blomster og har altid gjort det - lige fra jeg var lille og plukkede blomster i mine forældres have til buketter, i min tid hos Irma, hvor jeg bl.a. arbejdede i blomsterbutikken og til jeg flyttede hjemmefra og igen lavede buketter og dekorationer af blomsterne i haven, hvor jeg boede. Blomster er naturligt smukke og rører ved følelser, som ikke mange andre ting kan gøre det.
Konceptet og visionen for mig og min virksomhed er, at Flower Memories skal skabe smukke blomsterminder - deraf navnet. Det være sig både i glædens stund og i sorgens stund. Når der skal være fest, er de smukke blomster med til at løfte stemningen. Derfor har jeg også valgt at føre smukke lys af bedste kvalitet og gode kvalitets- servietter, så jeg kan fuldende borddækningen og være med til at skabe de bedste visuelle rammer for en fest. Og når det sidste farvel skal siges, så er smukke blomster med til at løfte sorgen og skabe smukke minder fra en ellers sorgfyldt dag.
Find Flower Memories by Gitte Bjarup her
Hvorfor er emballagen vigtig?
Når man køber en buket, så ønsker man at glæde nogen i den anden ende. Derfor er det vigtigt, at buketten man kommer med/får leveret tager sig bedst muligt ud. Det være sig i form af harmoniske farver og en indpakning, som matcher buketten. Dernæst er det yderst vigtigt, at modtager kan se, hvor buketten er leveret fra - og for mig, er det vigtigt at etiketten, som skal brande mig og min butik udstråler dét jeg står for - kvalitet, harmoni og balance.
"Reel og retvisende branding er vigtig" - Gitte, Flower Memories by Gitte Bjarup
Hvad har du gjort dig af tanker om etiketten?
Etiketten til brandingen af mig og Flower Memories skal udstråle harmoni, kvalitet og balance. I min butik er det også et spørgsmål om ro og naturlighed. Derfor skal etiketten være af papir og mat, da en polyester folie og blank overflade ikke er naturligt og harmonisk sammen med blomster. Etiketten skal ikke være for stor og prangende men stor nok til, at den er synlig, og man kan læse de informationer, som er nødvendige. Og så gør det ikke noget, at den er pæn til at gemme og sætte på køleskabslågen, næste gang man selv skal give/købe blomster.
Tips til dig der går med eller er i gang med en iværksætter drøm
- Brug dit netværk
- Branding er vigtigt - men den skal være reel og retvisende ift. dig og dine færdigheder/kompetencer.
Få flere tips og inspiration
Find andre relevante artikler
Tips og Idéer til livet
Sådan markedsfører du dine produkter
Find gratis skabeloner til bordkort