Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder jeg softwarekoden til mit produkt?

Afhængigt af om du har købt et af vores detailprodukter via en forhandler, eller om du har købt etiketark via vores Etiketshop her på avery.dk, vil dit produkts softwarekode være at finde forskellige steder.

Detailpakker: Alle vores detailpakker med printbare produkter vil have deres softwarekode synlig på forsiden af emballagen, og på de fleste produkter også direkte på arket.

Avery find softwarekode på detailpakker

Etiketark fra Etiketshoppen: Når du køber etiketark direkte i Avery Etiketshop, vil disse ikke ankomme i samme emballage som vores detailpakninger, da disse ordre bliver produceret og pakket specielt til dig ud fra hvilket etiketmateriale, form og -størrelser du har valgt til din ordre. I stedet vil hvert sæt etiketter have et produktspecifikt datablad hvor du bl.a. kan se antal ark, størrelse og materiale på etiketterne, samt Softwarekoden.

Avery softwarekode til etiketark købt i etiketshoppen

Læs mere om softwarekoder her

Hvordan sikrer jeg det bedste etiket-print?

Vi har lavet en guide med 10 tips til at opnå det bedste print på dine etiketter:

10 Tips til det perfekte etiket-print

Hvad er Avery Design & Print?

Avery Design & Print er et gratis program som kan hjælpe dig med at designe og printe dine Avery produkter.

Få mere information her

Hvilken software kræver det at anvende Avery Design & Print Online?

Avery Design & Print online er et online program og kræver ikke installation. Når du er klar til at printe genereres en PDF af dit design til print. Vi anbefaler at du bruger Adobe Reader til at åbne og printe PDF'en, fremfor at bruge din internet browsers integrerede PDF program.

Dog er der nogle systemkrav som skal opfyldes:

Systemkrav

Du skal have Adobe Acrobat Reader (version 7.0 eller senere):
Download gratis her

Hvilke programmer tilbyder Avery?

Alle de programmer, der er nævnt her, findes på vores hjemmeside under "Skabeloner & Software".

Avery® Design & Print:
Med Avery's gratis online skabelon værktøj "Avery Design & Print" kan du tilpasse, udforme og printe alle Avery's printbare produkter. Det kræver ikke download af software. Design dine egne etiketter, klistermærker, visitkort, navneskilte, CD-etiketter, DVD-etiketter, mappeetiketter og meget andet. Vi stiller over 2.000 skabeloner og 3.000 clipart til din rådighed - helt gratis!

Med vores trin-for-trin vejledning tager det kun et par minutter fra ide til færdigt trykt resultat. Vores gratis internetløsning er optimeret til PC, Mac® og på tablet, og kræver kun at du har en internetforbindelse. Det færdigt designede produkt kan du enten printe med det samme eller gemme til næste gang.

Skabeloner til Microsoft® Word:
Vi har Word skabeloner til alle printbare Avery produkter. Du skal blot hente skabelonen til de etiketter eller det produkt du vil printe på, så er alting opsat så det passer på etiketten når du printer.

OBS! Vi yder ikke support på designs lavet i Word - for support til Word venligst kontakt Microsoft Word support.

Hvilken browser skal jeg bruge til Avery Design & Print online?

Vi anbefaler, at du enten bruger Internet Explorer, Chrome eller Mozilla Firefox som browser når du åbner Avery Design og Print Online, da disse understøtter Adobe Reader til udskrivning af projekter fra Design & Print online.

Vi kan kun garantere udskrivningsresultaterne for Design & Print projekter der udskrives via Adobe Reader.

Vi kan ikke garanterer for printresultatet hvis du bruger webbrowseren Edge, der som standard installeres sammen med Microsoft Windows 10, da Edge har sin egen indbyggede PDF-fremviser, Edge-viewer, og Adobe Reader kan ikke installeres til Edge.

Internet Explorer findes stadig under Windows 10, men den er "skjult" i Edge-browserens funktioner. Den kan startes manuelt fra menuen Programmer i Windows 10 (sektionen Windows Tilbehør).

Hjælp! Mit print passer ikke til etiketterne

Tjek følgende:

  • Er det den rette skabelon der er brugt til at lave designet? Du finder softwarekoden til dit Avery produkt på emballagen
  • Din printer skal være opsat til A4 (ikke US letter size)
  • Der skal være sat hak i “Print i faktisk størrelse” / “Print to actual size” (ikke “Tilpas” / “Fit to page”)
  • Printer du fra Adobe Acrobat Reader, eller fra din browsers eget PDF program? Vi anbefaler at du altid printer fra Adobe Acrobat Reader da den giver de bedste resultater. Programmet kan downloades gratis her

Hvordan printer jeg fra Avery Design & Print?

Når du er færdig med at opsætte dit design, klikker du på den grønne "Vis udskrift og udskriv"-knap nede i højre hjørne af design skærmbilledet

Klik herefter på den grønne "Udskriv" knap i højre side

Hvis du ikke har gemt dit design vil vi anbefale dig at du gemmer designet før du går videre

Klik på den grønne "Download PDF"-knap

Åben PDF med f.eks. Adobe Acrobat Reader (anbefales) og print herfra

Husk at indstille printopsætningen i "Print"-skærmbilledet under "indstillinger" til at printe på det rigtige materiale (etiketter, tykt papir, karton e.lign.), og læg papiret/arkene helt lige i indføringsbakken - Det vil hjælpe din printer med at indføre arkene mere præcist, og dermed matche skabelonen med arket

Tjek altid at du har valgt “A4” papir (Ikke “US letter size”), og at der er sat hak i “Print i faktisk størrelse” / “Print to actual size” (ikke “Tilpas” / “Fit to page”)

OBS: Brug kun Avery produkter for at opnå det bedste resultat

Vigtigt: Avery Design & Print konverterer automatisk dit etiket design til PDF format for at optimerer printresultatet. Dog håndterer de forskellige browsere denne konvertering forskelligt, så vi anbefaler at du altid åbner og printer dine PDF'er til print fra Adobe Acrobat Reader. Programmet kan downloades gratis her.

Kan jeg bruge mine egne billeder i Avery Design & Print?

Ja! og du har flere muligheder for hvorfra du kan hente billederne:

Din computer: Når du har klikket på "Tilføj billede" klikker du på den grønne "Søg efter fil"-knap midt på skærmen. Herefter kan du finde det ønskede billede via sti-systemet på din computer.
Obs: Du kan bruge følgende filtyper: .ai, .bmp, .eps, .jpg, .jpeg, .pdf, .png, .psd og .tif

Fra Avery Galleri: I Avery Galleri finder du mange gratis clipart billeder og illustrationer du kan bruge i dit design. Brug kategorilisten til venstre for at finde det helt rigtige billede til dit projekt.

Fra Facebook, Instagram, Flickr eller Google Fotos: Log in på din social medie konto via "Tilføj billede" værktøjet og vælg dine ynglings billeder her.

Kan jeg gemme min design skabelon og ændre i den på et senere tidspunkt?

Ja, du kan gemme din skabelon og åbne og redigerer den i Avery Design & Print efterfølgende.

Du kan på ethvert tidspunkt gemme dit projekt ved at klikke på "Gem"-knappen øverst til højre på "Brugerdefiner" samt "Vis udskrift og udskriv" skærmbillederne.

Vælg "Gem på Avery online konto" for at gemme projektet online i Design & Print. Projekter der er gemt på en Avery online konto er tilgængelige fra enhver computer med internetadgang. Det eneste du skal gøre er at logge på din Avery online konto. Du vil blive bedt om at logge på kontoen med en email adresse og password, eller registrere dig hvis du ikke allerede har en konto (det er helt gratis)

Vælg "Gem på min computer" for at gemme projektet lokalt på din computer. Projektet vil blive gemt som en .avery fil og kan kun åbnes med Avery Design & Print (både online og offline version).

For at åbne et tidligere gemt projekt, klik på "Åbn"-knappen øverst til højre på skærmen.

Kan jeg bruge et design på andre produkter?

Avery Design & Print har gjort det nemt for dig at vælge et design du har lavet og bruge det på et andet Avery produkt, uden at skulle lave designet igen manuelt.

For at genbruge dit design på et andet produkt klikker du på den blå "Skift skabelon"-knap øverst til højre på "Brugerdefiner"-skærmen, og herefter følger du blot instruktionerne på skærmen

Denne funktion er nyttig f.eks. når du skal organiserer en event, laver brevpapir, etiketter mv med firmaets logo på, eller blot vil bruge et af dine ynglings designs på et andet Avery produkt.

Hvordan ændrer jeg email eller adgangskode til min Avery online konto?

Du kan administrere din Avery online konto fra forsiden af Avery Design & Print online.

Ændre email adresse: Når du er logget ind på din Avery konto med den nuværende email adresse, skal du holde muse-pilen henover dit navn, og teksten "Ændre email" kommer frem. Klik på dit navn og du kan ændre din email i den pop-up boks der kommer frem.

Glemt adgangskode:  Hvis du har glemt din adgangskode, skal du blot klikke på log-ind og derefter klikke på teksten "Jeg har glemt min adgangskode". Du skal herefter indtaste den email som du har oprettet dig med, og derefter vil der blive sendt en mail med et link hvorfra du kan ændre logge ind og ændre adgangskoden.

Hvordan finder jeg et gemt Avery Design & Print projekt?

Åben Avery Design & Print, og klik på "Åbn" i øverste højre hjørne. Herfra kan du åbne projekter der er gemt på din Avery online konto, eller finde projekter der er gemt på din computer som .avery filer.

Jeg kan ikke finde mit projekt!

Hvis du ikke kan finde ud af hvor dit Design & Print design er levet af efter du har klikket "Print" eller "Gem", skal du først og fremmest tjekke din computers Download / Overførsler mappe. Det er her du vil finde de filer du henter fra internettet - Måske finder du andre filer du har ledt efter her!

PDF'er lavet i Design & Print hedder Preview. For nemt at finde den seneste downloadede PDF, kan du sortere filerne efter dato blot ved at klikke på ordet "Dato" i dato kolonnen.

Tip: Hvis du skal bruge din skabelon ofte, er det en god idé at flytte den ud på dit "Skrivebord" eller til anden mappe hvor den er nemmere at finde. Du kan også sagtens omdøbe filen til noget der er nemmere at huske.

Kan jeg åbne mine DesignPro filer i Avery Design & Print?

Vi har for mere end 5 år siden udfaset vores program DesignPro, og vi har siden udviklet og forbedret vores gratis software Avery Design & Print.

Hvis du tidligere har brug programmet DesignPro og har gemt designs i formatet .zdl kan du desværre ikke åbne filerne i Avery Design & Print.

Vi beklager ulejligheden, men kan anbefale at du i stedet bruger vores program Avery Design & Print online, hvor du også nemt og enkelt kan oprette dine designs med tekst, billeder, brevfletning og stregkoder.

Hvilke løsninger er til rådighed for Mac brugere til formatering og udskrivning af Avery produkterne?

Der er to løsninger for Mac brugere:

  • Avery Design & Print Online
  • Avery skabeloner til Microsoft® Office Word

Avery Design & Print Online understøtter alle printbare Avery produkter, blandt andet kort, etiketter, skilte og papir. Der er mulighed for at vælge mellem over 500 foruddefinerede Avery skabeloner, der giver mange kreative ideer og anvendelsesmuligheder for Avery produkterne.

Avery Design & Print Online er helt gratis og understøtter Mac OS X.

Avery tilbyder derudover både tomme Avery skabeloner, der kan anvendes i Microsoft® Office Word til Mac.

  • Vælg mellem mere end 1.800 prædefinerede Avery skabeloner.
  • Vælg mellem 300 tomme Avery skabeloner til enkel oprettelse af mange forskellige Avery produkter, herunder etiketter, kort og meget andet.