Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en etiket?

Averys etiketter fås i forskellige materialer med mange forskellige muligheder for udstansninger, så du altid kan finde præcis dén form og størrelse, som passer til dit behov.

Alle etiketterne er forsynet med lim og påført et bag-ark, hvorfra du kan trække etiketten af og sætte den på det ønskede emne. Afhængig af limtype kan etiketten klæbe permanent eller være aftagelig.
Averys etiketter på A4 ark kan du selv designe og printe ved hjælp af Avery Design & Print, som er et gratis design værktøj – få mere information www.avery.eu/print.

Hvordan sikrer jeg det bedste etiket-print?

Vi har lavet en guide med 10 tips til at opnå det bedste print på dine etiketter:  10 Tips til det perfekte etiket-print

Hvilken printertype anbefales til mine etiket-ark?

Tjek bagsiden på dine etiketter ift. printeroplysningerne, som er trykt på emballagen.

Hvordan udskriver jeg mine etiketter?

Tjek din printermanual for specifikke anbefalinger til udskrivning af etiketter. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige papirkilde i din printerdriver, når du udskriver etiketter.

Bemærk et etiketark bør kun køres igennem en printer én gang. Hvis etiketter fjernes fra arket – mister arket sin stivhed. Dette kan resultere i flg.:

At etiketarket bliver fanget i printerpassagen og forårsager papirstop

At etiketter skaller af inde i printeren

At klæbemiddelrester fra de fjernede etiketter forurener udskrivningstromlen

Hvordan opbevarer jeg mine etiketter?

Få at opnå den bedst mulige kvalitet af dine etiketter, så er det vigtigt, at du opbevarer dem korrekt. Vi anbefaler, at du opbevarer dine etiketter ved stuetemperatur og i original emballage. Dvs. 10-30° C og 35-55% luftfugtighed. Hvis arkene opbevares i en af vores klima-beskyttende poser i emballagen, anbefaler vi, at de ubrugte ark forbliver i posen.

Under alle omstændigheder bør kraftige klimavariationer og høj luft fugtighed undgås.

Hvordan er holdbarheden på en etiket?

Når du vælger din etiket, er det først og fremmest vigtigt, at du får valgt den etiket, som passer til det præcise formål/anvendelse. Averys etiketter er udviklet med egenskaber, som optimerer dem i brug. 
Skal du mærke udendørs, er det vigtigt, at du vælger en etiket, som er optimeret til udendørs brug. Skal du mærke en frostvare, er det vigtigt, at du vælger en etiket optimeret til frys osv. 
Når du har valgt den optimale etiket til formålet, vil holdbarheden igen afhænge af brugssituationen. 
Eks. Så kan etiketter af udendørsfolie ved normal håndtering, og hvis de ikke udsættes for konstant sollys holde ca. 9-12 måneder udendørs. Etiketten falder dog ikke af efter de 9-12 måneder, men den kan blive sprød/skrøbelig og krakelere. 
Eks. Indendørs - hvis du anvender en etiket i et rum med ”god” rumtemperatur, luftfugtighed m.m. så kan etiketten holde længe osv. 
Når alt kommer til alt, så afhænger holdbarheden af tre faktorer: 
1) Anvendelse af etiket optimeret til formål 
2) Placering (sollys, luftfugtighed, eksponering for snavs, vand, temperatursvingninger osv.). 
3) Klæb på etiketten permanent vs. aftagelig.
Vi gør venligst opmærksom på, at vi ikke kan garantere for selve printet på etiketten, da dette afhænger af kvaliteten af blækket ift. UV-resistens m.m.

Kan jeg printe Avery laser etiketter på min inkjetprinter?

Ja, i nogle tilfælde kan du. Hvis du kan se et inkjet ikon på forside af emballagen, kan du printe etiketterne på en inkjetprinter, selvom etiketterne er bedst egnet til laserprinter. Hvis der ikke er et inkjet ikon på emballagen, kan du risikere at printet ikke tørrer, og derfor vil tvære ud.

For at opnå den bedste printkvalitet anbefaler vi derfor at du kun printer vores produkter i de respektive printertyper de er udviklet til. Hvis du er i tvivl om hvilken printer du har anbefaler vi at du bruger de af vores produkter der er udviklet til brug i alle slags printere.

TIP: Etiketark og tykt papir skal indføres i printeren via den manuelle ark indføring, og du skal indstille printeren til "Etiketter", "Karton", "Tykt papir" eller ligenden. Papiret vil blive indført langsommere i printeren hvilket giver blækket bedre mulighed for at blive fikseret på papiret.

Kan jeg printe Avery inkjet etiketter på min laserprinter?

Nej. En laserprinter afgiver en hel del varme når den udskriver og inkjet etiketterne er ikke beregnet til at kunne modstå denne varme. Du risikerer at limen smelter og sætter sig fast på tromlen.

Kan de transparante laseretiketter printes på en inkjet printer?

Nej. Vores transparante etiketter er belagt med en polyesterbelægning, og inkjetprintere og laserprintere har forskellige slags belægning, da laserprinteren bliver meget varmere end inkjetprinteren når den printer. Så de transparente laseretiketter kan ikke printes med en inkjetprinter. Avery har et stort udvalg af produkter der er specielt udviklet til print med inkjetprintere.

Kan jeg nøjes med at printe nogle af etiketterne på et ark, og printe de resterende etiketter på et senere tidspunkt?

Avery anbefaler at et ark kun køres igennem printeren én gang. Køres et ark igennem en printer mere end én gang bortfalder vores Jam-Free garanti, og du risikerer at etiketterne sætter sig fast i printeren.

Toneren vil ikke fiksere ordentligt på etiketterne. Hvad skyldes det?

Tjek dine printer indstillinger. Når du printer etiketter skal du altid indstille printeren til dette. Dette gøres typisk under ”Indstillinger” og ”Papirtype”, hvor du kan vælge ”Etiketter”.

Kan jeg anvende kopi etiketter i min laserprinter?

Nej. En laserprinter afgiver en hel del varme når den udskriver og kopietiketterne er ikke beregnet til at kunne modstå denne varme. Du risikerer at limen smelter og sætter sig fast på tromlen.

Kan jeg anvende Avery farvelaser etiketter i en farvekopimaskine?

Nej

Hvilken slags lim er der på laseretiketterne?

På vores hvide laseretiketter bruges en akrylbaseret lim. Denne lim er velegnet til generelt brug på de fleste papirtyper, konvolutter, mapper, ubehandlede og lakerede metaller, polypropylene- og polyethylene lommer. Navneetiketterne til laserprinter bør ikke bruges på læder, ruskind, velour, fløjl, silke, vinyl eller plastik. Navneetiketterne kan bruges på og fjernes fra de fleste andre materialer. Limen på vores transperante laseretiketter er en permanent opløsningsmiddelbaseret lim som også er velegnet til generel brug.

Hvordan bortskaffer jeg mine etiketter?

Sådan sorterer og bortskaffer du dine Avery etiketter:

Etiketter påført papir, karton og lignende og emballage = Papir

Etiketter påført på flasker = glas

Etiketbagsidepapir = Restaffald